Henrik Jørgensen [ Fuiren ][ Læge og Legatstifter ]
1614 - 1659 (44 år)-
Navn Henrik Jørgensen [ Fuiren ][ Læge og Legatstifter ] Fødsel 28 maj 1614 København 
Køn Mand Død 1659 Person-ID I13388 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Far Jørgen Henriksen [ Fuiren ][ Læge og Botaniker ], f. 31 maj 1581, København d. 25 nov. 1628, København (Alder 47 år) Mor Margrethe Fincke, f. 7 maj 1595, København (Copenhagen) d. 21 jan. 1665 (Alder 69 år) Ægteskab 18 jul. 1613 København (Copenhagen) Familie-ID F3523 Gruppeskema | Familietavle
-
Notater Fuiren, Henrik, 1614-59, Læge, Legatstifter.
Han fødtes i Kjøbenhavn 28. Maj 1614 og var en Søn af den ndfr. omtalte Dr.
Jørgen F. Da hans Forældre vare velhavende, blev han, efter den
Tids Skik, ikke sat i Skole, men undervist først hjemme og senere
i Professor Caspar Bartholins Hus sammen med dennes Sønner.
Kun 14 Aar gammel blev han og den ligealdrende Bertel Bartholin
(s. I, 550) indskrevne ved Universitetet (1628). I Løbet af et halvt
Aar derefter mistede han baade sin Fader og sin Farfader. Da
Kjøbenhavn 1629 blev hjemsøgt af en pestagtig Epidemi, der endog
bragte alle Byens Læger til at flygte, blev H. F. sendt til Sorø
Akademi og sat i Huset hos Botanikeren Prof. med. J. Burser. Men
her faldt han i en heftig Sygdom (Dysenteri) og var Døden nær.
Hans Moder fik da Dr. Otto Sperling til at rejse ud til ham og
at blive hos ham, indtil han var uden Fare. Siden kom han
tilbage til Kjøbenhavn og lagde her Grunden til sine filosofiske,
medicinske og mathematiske Studier, indtil han 1633 kunde afgaa
til Universitetet i Leiden for at studere videre under de derværende
berømte Lærere. Af et Brev, han nogen Tid efter sin Ankomst
skrev til Professor Hans Rasmussen Brochmand, der var gift med
hans Moders Søster, ses, at han især studerede Medicin og
Mathematik, uden dog at forsømme Latin og Græsk (Rostgaardske Saml.
4to, Nr. 158). Ved Hjælp af de Breve, han jævnlig vexlede med
Dr. Oluf Worm, der paa lignende Maade var beslægtet med ham,
kunne vi for øvrigt følge ham paa hans mangeaarige Færd i
Udlandet og sætte os ind i hans Studier og Interesser. 4 Aar
tilbragte han i Leiden, iberegnet et Besøg paa nogle Maaneder i
Franeker; derpaa rejste han med sin Broder Thomas til Paris, hvor
han særlig dyrkede Anatomi og Botanik. I Frankrig tilbragte han
hen ved 1 1/2 Aar, derpaa gik han over Lyon og Montpellier til
Italien, og efter at have gjennemrejst Landet slog han sig i 1639
ned i Padua, hvor han siden tilbragte henved 6 Aar og blev som
hjemme. I sin Landsmand, den lærde Johs. Rhodius, havde han
en god Støtte; for øvrigt sluttede han sig meget til Professor
Vesling og deltog baade i hans anatomiske Øvelser og i hans
botaniske Exkursioner i Alperne. I et Par Aar var F. en stadig
Deltager i de kliniske Øvelser paa Hospitalerne. Imidlertid fungerede
han 1641-42 som «Consiliarius» for Artisterne af den tyske Nation
i Padua og benyttede Lejligheden til at gjøre Uddrag af Nationens
forskjellige Matrikler, og da disse hans Optegnelser ere blevne
udgivne (i Suhms Saml. II, 3, 6 ff.), ledsagede af hans oplysende
Anmærkninger, have vi derved faaet værdifulde Oplysninger om de
danske, som i Tiden 1566-1644 have studeret i Padua. Efter at
have afsluttet sit lange Ophold i Italien med et Besøg i Rom og
Neapel drog F. 1645 til Basel, hvor han 30. Sept. tillige med
sin Fætter Thomas Bartholin tog den medicinske Doktorgrad. F.s
Disputats handlede «de hydrope». Endnu en Gang besøgte han
Frankrig og dvælede atter en Tid i Leiden, inden han efter 13
Aars Fraværelse endelig sidst i Sept. 1646 gjensaa sit Hjem og sin Slægt.
Nu skulde vel Frugten høstes af F.s langvarige Studierejser.
Men derom forlyder meget lidt. Han maa dog have praktiseret i
Kjøbenhavn, da Thomas Bartholin i sin smukke Gravskrift over
ham kalder ham «de syges Tilflugt». Hans Helbred begyndte
imidlertid snart at vakle, i nogle Aar led han af Brystsyge, indtil
han døde under Hovedstadens Belejring 8. Jan. 1659. Han var
ugift. Inden sin Død havde han bestemt en Del af sine Midler til
Legater, især til Kirker, fattige Studenter og andre trængende.
Universitetet skjænkede han sin ikke ubetydelige Samling af
lægevidenskabelige Skrifter og Naturalier tillige med Midler til sammes
Vedligeholdelse.
Bartholin, Cista medica S. 612 ff.
O. Wormii Epistolæ.
O. Sperlings Selvbiografi S. 40.
Resen, Inscript. Haffn. S. 165 ff.
Hofman, Fundationer IX, 106. 134. 142.
Kirkehist. Saml. 3. R. V, 292 ff.
Saml. af de for Univ.s Legater gjæld. Bestemmelser S. 279 f.
H. F. Rørdam.
Kilde:
Dansk Biografisk Lexicon /V. bind Faaborg - Gersdorff
490