Notater |
- 2048/1951 JENS JACOBSEN RUUS (Ca.1633-1689)
Fra 1666 var Jens Jacobsen Ruus sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder med bopæl i præstegården Julstrup, samt fra senest 1676 provst i Hornum herred syd for Aalborg.
Han var født ca. 1633 antagelig i Oslo eller Christiania, som byen hed si den 1624, men hans her-komst kendes ikke. Han kunne måske være barnebarn af Laurids Ruus (1), 1586 1642, i dennes første ægteskab med Anne Christoffers datter, der med tre børn havde forladt ham ca. 1615, hvoref-ter ægteskabet blev opløst 1617. Laurids Ruus, der i 1640 blev gift anden gang med Martha Jens-datter, ca. 1596 1667, var fra 1622 byfoged og fra 1629 borgmester i Christiania.
Jens Jacobsen Ruus døde 21. marts 1689 (2) i præstegården Julstrup i Buderup sogn .
Han var gift to gange; han blev gift første gang 1666/67, men konens navn og herkomst kendes ikke. Hans første kone, der i 1668 fødte datteren 1024/976 Dorthe Hel vig Ruus, og som døde senest 1672, kunne måske være Karen Troelsdat ter (Trogelsdatter), enke efter formanden Claus Christen-sen Vorde (3), ca. 1620 1666, der fra senest 1651 var sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev sogne.
Karen Troelsdatters første ægteskab med hr. Claus var dog barnløst, men derfor kan hun vel nok have fået børn med hr. Jens. Datteren Dorthe Helvig var vel opkaldt efter Helvig Rud, død 1638, og Dorthe Daa, død 1675, der i henholdsvis 1630 og 46 blev gift med Gregers Krabbe, død ]655, ejer af Torstedlund i Årestrup sogn (4). Eller måske snarere efter Dorthe Daa og hendes datter Helvig Krabbe, født 1647.
Efter sin første kones død blev Jens Jacobsen Ruus gift anden gang 12. maj 1672 (dom. rogate) i Kolding med Karen Rasmusdatter, der da opholdt sig hos oberstløjtnant Peder Juel (5), som i 1663 var blevet gift med Gregers Krab bes nævnte datter Helvig.
Karen Rasmusdatters dødsår kendes ikke, ligesom der ikke kendes andre børn af Jens Ruus end datteren Dorthe Helvig, født 1668, der blev gift med efter manden Peder Eckhoff. se ane 30 31.
At både Jens Ruus og svigersønnen Eckhoff var nordmænd hang måske sammen med herskabet på Torstedlund, der havde flere forbindelser til Norge, hvor Gre gers Krabbe havde været statholder fra 1651 til sin død 1655. Jens Ruus blev 1649 immatrikuleret ved universitetet i København fra skolen i Christiania (6); senere studerede han i udlandet, idet han som 29 årig i 1662 (7) blev indskrevet ved universitetet i den hollandske by Leyden. I 1666 efterfulgte han Claus Christensen Vorde som sog-nepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev; og ved skiftet efter denne 26. Juli 1666 sikredes han kost og logi hos enken Karen Troelsdatter i hendes nådsensår. Sammen med kaldet overtog han hr. Claus' hjælper medtjener i ordet hr. Christen Terkelsen, der døde 1672 (8).
Jens Jacobsen Ruus, der efter indberetninger at dømme skal have haft megen medfølelse for sine sognebørn (9), blev som anført senest 1676 udnævn. til provst i Hornum herred.
Noter:
1 Norsk biografisk Leksikon, bd. 12, 1954, s. 36.
2 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 40.
3 Udtog af skiftet 26.7.1666 fra Hornum herreds gejstlige skifteprotokol i Jyske Samlinger, 2 4, 1893 95, s. 407.
4 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 13, 1938, s. 172.
5 Danmarks Adels Aarbog, 1927, s. 34 35.
6 Friis Petersens studentersamling H.1(12) 7.
7 Studerende i Leyden i Personalhistorisk Tidsskrift, 1 2, 1881, s. 204.
8 Kilde 3, s. 407 og 411.
9 Th. Johansen: Af Aarestrup Sogns Historie i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1936 s. 114 15.
|