Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie nr 434. Side 604 Sorø, Ø. Flakkebjerg, Herlufsholm
Nr. 7. 17 /2 1622 [ Vindinge K. 11 / 7 1608, o. 27 / 7 ] M. Poul Jensen Colding, f. Kold. 27 / 3 1581; F. Jens Poulsen, Tolder og Rdmd.; M. Malene Arentsdtr. Falencamp, maaske af Piedsted= G.; St. Sorø, 1600; udenlands 01 – 04; M. 1605: Rtr. Aalbg. s. A.; Pr. 15/8 1615; tillige forst for Hlhs. Skole 1/3 1622- 7/9 1631; udvalgt 13 / 6 1638 til at møde paa Rigsdagen i Od.; ~[ gift ] Johanne Pedersdatter Malmøe, E.e. Rasmus Jensen i Vindinge=K., [ død ] 26 / 10 1640, b. s. D. som Manden 30 / 10; Børnene kaldte sig Winding; see J. P. Winding i Aasum; H. D. Bartsker, kgl. Confessionarius; [ død ] 18 / 10 1640; blev 30 Aar efter bisat i Frue Kirke i Kbh.; forestod Stolen med stor Retsindighed og klog anvendelsen af Stiftelsens Midler til dens Eiendommes forøgelse; W- 1 / 234; N. 126].
----
Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau / 360
(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
http://runeberg.org/dbl/9/0362.html
Kolding, Poul Jensen, 1581 – 1640, Skoleforstander, Præst og Forfatter. Han var født 22. Marts 1581 i Kolding, hvor hans Fader, Jens Poulsen ( død 1592 ), var Raadmand og Tolder; Moderen, Magdalene var en Datter af Falenkamp, en Handelsmand fra Westphalen, der havde nedsat sig i Kolding. efter at have søgt skolen i sin Fødeby kom P. J. 1594 , støttet af Kansler Niels Kaas, der i sin tid havde staaet Fadder til ham, i Sorø Skole, som den gang forestodes af M. Hans Stephensen, der siden blev Professor ved Universitet og venlig tog sig af sin vel begavede og flittige Discipel, da han 1600 var bleven Student. I de sidste 2 Aar af sin skoletid havde P. J. ved siden af egen Læsning undervist den unge Palle Rosenkrantz, der senere blev en meget anset Mand og altid bevarede et trofast Venskab mod sin Ungdomslærer. Allerede 1601 drog P. J. udenlands og kom til Prag, hvor han sluttede sig til sin berømte Landsmand Tyge Brahe, hvem han gik til Haande og blev til det sidste, i det han ”tjente ham i hans Dødsstund” ( 24. Okt. 1601 ). Siden rejste han til Italien, hvor han opholdt sig en tid i Ferrara og Rom. Paa Hjemvejen gjæstede han i længere tid Universitetet i Wittenberg. Efter sin Hjemkomst til Kjøbenhavn, Marts 1604, blev han af Rigsmarsk Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i Bøhmen. I Dec 1604 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og i Avg. 1605 blev han efter Professor Hans Poulsen Resens Anbefaling Rektor i Aalborg. I foraaret 1608 var der tale om at kalde ham til Professor ved Universitetet. Det blev der imidlertid ikke noget af; men da han kort efter kom til Kjøbenhavn som en af den Aalborgske deputerede ved Prins Christians Udvælgelse til Tronfølger, gav det Anledning til, at han af Vilhelm Dresselberg til Vindingegaard og den Kongl. Sekretær Niels Krag til Agerkrog kaldtes til Sognepræst i deres Patronatskald Vindinge og Kvislemark i Sjællands Stift. S. A. ægtede han sin Formands, Hr. Rasmus Jensens Enke, Johanne Pedersdatter fra Malmøe.
I ” De Dresselbergers Vindinge” ( nu Fuirendal ) var P. J. nu Præst i 14 Aar; 1615 blev han tillige Provst i Øste Flakkebjerg Herred. Da han var anset for en ualmidelig dygtig Mand, der ogsaa egnede sig for verdslige Forretninger, kaldtes han 1622 til Herlufsholm for at bringe Stiftelsen paa Fode. Han blev Forstander for Skolen og Godset, men tillige Præst, i det han dog stadig havde en Kapellan til Hjælp i den sidstnævnte Virksomhed. Med stor Kraft arbejdede han nu paa Forbedringer i forskjellige Retninger, og det lykkedes ham at gjennemføre Nybygninger og Godskjøb, der vare til Stiftelsens varige bedste, ikke at tale om Forbedringer i Undervisningen- Men træt af det brydsomme Arbejde nedlagde han 1631 Forstanderposten og flyttede til Lille Næstved, i det han i de sidste Aar af sit liv indskrænkede sig til Præsteembedet. Provsst var han dog ogsaa fremdeles, og som saadan var han en af den sjællandske Gejstligheds 4 deputerede paa Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 18 Okt 1640 og han ovennævnte Hustrue faa Dage efter. Bland deres Børn, som kaldte sig Vinding efter deres Fødested, er Professor og Højesteretsassessor Rasmus Vinding især Bekjendt.
P. J. har som Skribent Fortjeneste dels som Kirkehistoriker, dels som Lexikograf, og med nød Anseelse som en Mand, der havde et betydeligt Herredømme over Modersmaalet. Saaledes kan nævnes hans Kirkehistorie ( 1614 ), en Fremstilling af den lutherske Reformations Historie efter Sleidanus, og hans ”Etymologicum Latino-Danicum” ( 1622), et værk, der vidner om en over ordentlig Flid, samt ” Dictionarium Herlovianum” ( 1626 ).- Til bedste for fattige i Herlufsholm Sogn stiftede han 1630 et Legat.
Vinding, Acad. Haun. S. 457 f. Danske Saml. 2 R. VI, 244 ff. H.F.Rørdam.