Det er usikkert om Johanne er født 1728 el. 1731
Johanne Catrine Mehl, født i Viborg og døbt 5. november 1731 i Gråbrødre kirke (Nørre
sogn), Viborg. Hun døde 29. marts 1793 i Viborg. Hun er døbt Cathrine. Hun blev
konfirmeret efteråret 1747 i Gråbrødre kirke. Her kaldes hun Johanne Cathrine Mehl.
Ved FT 1787 boede hun i Benzons gård i Viborg sammen med en række andre personer:
Johanne Chatrine Mehl Sl. Lunds, 52, Enke, Huusmoder, faaer Enke Pension aarlig
30 rd,
Sophie Lund, 14, Ugift, hendes Datter, Jomfrue. Hun blev gift 20. september 1754 i
Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Jesper Christensen Lund (1721-76).
Han kom fra Haasum og blev student i Viborg 1739. Han fik attestats 26/1 1744 og
blev 30/12 1746 personlig capellan i Hem/Hindborg, hvor han blev ordineret 8/3
1747. Han blev capellan ved Gråbrødre kirke i Viborg 4/7 1749 og kom til Støvring/
Mellerup pastorat 27/2 1761. Her virkede han til sin død i 1776. Han var kendt
som en eksemplarisk præst. Omhyggelig for sin menigheds opbyggelse. Tillige en
flittig samler, som efterlod et berømt manuskript, indeholdende bl.a. en samling af
genealogiske tabeller (Wiberg).
Han blev viet hjemme i huset efter Kgl tilladelse med Karen Holm i 1752.
Tilsvarende blev han viet i huset med Jomfru Johanne Cathrine Mehl efter kgl tilladelse
i 1754.
Han døde 55 år gl.