Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), Reference: nr.112.
Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 21.
Fødsel 1127
Død 30 okt. 1157 Grathe Hede (Thorning, Lysgård H., Viborg)
Begravet Grathe Hede (Thorning, Lysgård H., Viborg)
Svend III Grathe, frillesøn af Erik Emune. Født omkring 1127. Dræbt af en bonde efter slaget på Grathe Hede syd for Viborg, 23. oktober 1157. Han blev begravet på heden. Et kapel blev senere opført på stedet. Digteren Thor Lange rejste et stadig eksisterende kors over kongen.
Gift med dronning Edel, datter af markgreve Conrad af Wettin. Ingen ægte børn.
Kongen havde muligvis en frilledatter, der blev opdraget hos bonden Thorbjørn i nærheden af Roskilde.
Svend III Grathes regeringstid:
Svend III Grathe valgtes først til konge i Skåne og på Sjælland, mens jyderne kårede Knud III, således at Danmark blev delt i to kongedømmer.
Venskabet mellem de to konger var mildt sagt ikke varmt; men ærkebiskop Eskil mæglede mellem dem i 1147, og forliget besegledes med et (mislykket) togt mod Venden samme år. Fjendskabet mellem Knud og Svend brød dog atter ud i lys lue. To år senere sejrede Svend over Knud i et slag ved Høje Tåstrup, og efter en uheldig krigsfærd til Holsten, sejrede Svend atter over Knud ved Viborg. I 1152 indstævnede den nykronede tyske kejser, Friedrich I Barbarossa, begge konger til voldgift i Merseburg. Kejseren tildømte Svend det danske rige, mod at Knud fik Sjælland som len. Svend opfyldte dog kun delvis sin del af aftalen og fornærmede dermed direkte Valdemar (senere »den Store«), der stod som garant for forliget. Knud og Valdemar fandt nu sammen. Den 6. august 1157, mødtes Svend, Knud og Valdemar til forlig på Lolland. Her deltes Danmark i tre dele, hvoraf Svend fik Skåne, Valdemar Jylland og Knud tildeltes Sjælland-Fyn. Tre dage efter var Svend vært ved »Blodgildet« i Roskilde, hvor han og hans håndlangere overfaldt og myrdede Knud. Valdemar flygtede til Jylland. Han mødte her Svend i det afgørende slag på Grathe Hede, hvor Svend, efter at have lidt nederlag, blev dræbt under flugt.
Far Erik II Emune Konge af Danmark, f. 1090, d. 25 sep. 1137, Urnehoved Ting
Mor Thunna
Familie Adelheid (Edel) von Meissen
Gift ca. 1152