| Notater |
- Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869–71 331 677; 3.r.III, 1881–82 455f (brev). Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925 207; 9.r.I, 1928 123 270. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicas IV, 1752 588f. Jochum Suhr: Hist. efterretn. om Vordingborg latinskole I, 1824 = Skoleprogr. 33 35 38. V. Hostrup Schultz i Kirkehist. saml. 4.r.VI, 1899–1901 385.
Christen Nielsen Spend, ca. 1632-6.1.1679, præst. Født i Sæby, død i Vordingborg, begravet sst. (kirken). S. blev student 1651 fra Vor Frue skole i Kbh. og allerede 1655 nederste kapellan ved Holmens kirke. Takket være personlig yndest hos Frederik III forflyttedes han allerede 1657 som sognepræst til Vordingborg. Siden blev han provst i Bårse herred og viste sig som sådan både embedsmyndig og skoleinteresseret. 1663 tog han magistergraden. S. var begavet og kundskabsrig, forfaren endog i kemi, men med udpræget hang til barokkens udsmykninger. Herom vidner bl.a. hans håndskrevne prædikener De Vises levende Sten. kaldet brudte Nøds sødeste Kærne, evangeliske Sjælekammer eller Christi Samfund med Sjælen (Thott, fol., 31–34) og en bryllupstale (Rostgaard, 4°, 3). Tankegangen virker anstrengt, formen skruet og billederne opstyltede, og ved bestandig disken op med fjerntliggende paralleller, allegorier, hebraiske citater o.l. bliver han en typisk repræsentant for tidens "lærde" prædikemåde. Mærkeligere er det dog at han i den nævnte prædikensamling tillige i høj grad bygger på J. Tauler, som det i det hele er kendeligt at han har følt en dragelse mod mystikken. En slags herostratisk berømmelse har S. vundet ved sin Helvedes Forstue (Thott, 4°, 341) hvori han ivrer mod latinen som den romerske kirkes sprog der kun er egnet til at opfostre "antikristelige øgleunger", og i stedet foreslår at indføre græsk og hebraisk. S.s skrift der ikke blev trykt, men udbredt i afskrifter blev gjort til genstand for en meget grundig gendrivelse af Knud Lauridsen Morslet. Trods sin kunstlede stil savnede S. ikke blik for modersmålet. I "Helvedes Forstue" sidestiller han i sproglig kraft dansk med latin, og midt i hans egne snørklede barokprædikener kan man endog træffe ligefrem fynd.
FamilieForældre: sognepræst, mag. Niels Christensen S. (1594–1664) og Anna Lauridsdatter (ca. 1588–1669). – Margareta (Marie) Elisabeth Mese (Mesing), død 1692.
IkonografiAfbildet på forældrenes epitafiemal. af H. Dittmers (Holmens k.).
BibliografiKirkehist. saml. 2.r.V, 1869–71 331 677; 3.r.III, 1881–82 455f (brev). Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925 207; 9.r.I, 1928 123 270. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicas IV, 1752 588f. Jochum Suhr: Hist. efterretn. om Vordingborg latinskole I, 1824 = Skoleprogr. 33 35 38. V. Hostrup Schultz i Kirkehist. saml. 4.r.VI, 1899–1901 385.
---
Provst for Baarse Herred, Sognepræst til Vordingborg og Kastrup, Magister.
---
http://runeberg.org/dbl/16/0209.html ( Optaget i Biografisk Lexikon / XV!. Bind. Skarpenberg - Sveistrup side 207.
Spend, Christen Nielsen, o. 1630 - 1678, Præst, var søn af Sognepræst ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn, Mag. Niels Christensen S. ( død 1664 ) og Anne Lauritsdatter ( død 1689 ). Han blev født i Sæby i Jylland, hvor faderen paa hans fødselstid var Præst, men denne forflyttedes til københavn, da Sønnen var 10 år. gammel. S. blev student fra Kjøbenhavns skole 1651 og ansattes 1655 som 2. kapellan ved samme Kirke som faderen. Efter kongens ønske blev han allerede i begyndelsen af 1657 Præst i Vordingborg, og han må rimeligvis have stået i et særligt forhold til kongen; der findes nemlig en begjæring af Maj samme år. fra ham om, at Kongen vilde stå Fader til hans Søn. Han tog Magistergraden 1664, var i adskillig år Herredsprovst og døde 1678, Året før sin død skrev han en afhandling: " Helvedes Forstue", hvori ha ivrer mod brugen af Latin som den apokalyptiske Drages sprog. Det burde fuldstændigt bandlyses fra SKole og Universitet, og Græsk og Hebraisk læses og bruges i dets sted. Muligvis er han Påvirket af Puritanerne i England i denne besynderlige fordring. Piecen blev en del bekjendt gjennem afskrifter og vakte medst morskab. Et spottende MOdskrift af PRæsten i Sest ( Ved Kolding = Knud Larsen Morslet udbredtes ligeledes i Håndskrift ( jvfr. Thottske Saml., 4(0), Nr. 341 ). Om S. vel, som det siges om ham, har været en lærd Mand, endog "erfaren i Kemi".
Har han tillige været en stor Pedant, Derom vidne en årgang Prædikener i 4 Foliebind med særskil lan allegorisk Titel til hver prædiken ( Thottske saml,. Fol., Nr. 31-34 ) og en tale ved en Præsts Brudevielse i et yderlig opskruet Sprog, spækket med hebraiske CItater ( Rostgaardske Saml,. 4 ( 0 , NR. 3 ) ; Selv som digter forsøgte han sig ( smstds, 4 ( 0 ) , Nr 259. TIllige skrev han om Biavl og forsikrede, at der var mange Tønder Guld at vinde ved dens fremme. - Han var gift med Marie Elisabeth Mes ( eller Mesing ) og Morfader til Prokansler ( Biskop ) E. Pontoppidan ( jvfr. XIII, 229)
( Pontoppidans, Annales eccl. Dan. IV. 588f. Giessing, Jubel-Lærere II., 2 , 238 f. ) A. Jantzen.
|
1632 - 1679 (47 år)