Niels Olufsen [ Bager ]

ca. 1553 - 1602  (49 år)

• Navn	Niels Olufsen [ Bager ]
  Fødsel	ca. 1553
  Køn	Mand
  Død	21 sep. 1602	Odense Købstad
  Person-ID	I11117	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Far	Oluf Nielsen [ Bager ][ Købmand og Raadmand i Odense ],   f. 1521, Odense Købstad d. 21 sep. 1602, Odense Købstad (Alder 81 år)
  Mor	Margrethe Clausdatter,   f. 1536, Bogense Købstad d. 4 dec. 1581, Odense Købstad (Alder 45 år)
  Ægteskab	1551
  Familie-ID	F4404	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Maren Knudsdatter [ Seeblad ],   f. 22 okt. 1552   d. 14 jan. 1641 (Alder 88 år)
  Ægteskab	29 jul. 1576
  Børn	1. Karen Nielsdatter [ Bager ],   f. ca. 1577, Odense Købstad d. 1661, Odense Købstad (Alder 84 år)
  Familie-ID	F4403	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  1. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), Anetavle for Paul la Cour, side 333-346. 2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle IX side 49 og side 36. 3. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:448. 4. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle VII side 36. Fødsel ca. 1553 Død 21 sep. 1602 Odense Købstad Far Oluf Nielsen Bager, f. 1521, Odense Købstad , d. 21 sep. 1602 , Odense Købstad Mor Margrethe Clausdatter, f. 1536 , Bogense Købstad , d. 04 dec. 1581, Odense Købstad Gift 1551 Familie Maren Knudsdatter Seeblad, f. 22 okt. 1552, d. 14 jan. 1641 Gift 29 jul. 1576 Børn > 1. Karen Nielsdatter Bager, f. ca. 1577, Odense Købstad , d. 1661 , Odense Købstad 2. Niels Nielsen Bager, d. eft. 1608 3. Margrethe Nielsdatter Bager, d. eft. 1627 > 4. Mette Nielsdatter Bager, d. eft. 1640 5. Marie Nielsdatter Bager Niels Olufsen Bager, f. c. 1553, d. 1602; nævnt rmd. 1598-1602. Iflg. epitafiet over Oluf Bager i St. Hans kirke må Niels Bager formodes at være født c. 1553, og han er sandsynligvis død 1602 (Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, der iøvrigt har udførlig redegørelse for Niels Bagers slægt, nævner 1603 som dødsår, men af Ktm. tbg. 1602, 6/12 fremgår, at han da må være død, idet Maren salig Niels Bagers nævnes; derimod var han levende endnu i september auf. år; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, IV, 1924, s. 45). Han handlede med lenskorn og fik 1579 tilladelse til at købe al det rug og malt, der tilkom kongen af Kalø lens indkomst (Kane. Brb. 1579, 28/11), og i 1599 krævede kongen ham for 1069 dir., som Niels Bager blev skyldig på sit regnskab 1597 (Kane. Brb. 1599, 17/3, 10/10, 24/12). Niels Bager havde i 1584 en stor sum penge tilgode hos nogle adelsmænd og fik tilladelse til at modtage frit gods som brugeligt pant og beholde det, til pengene blev betalt (Kane. Brb. 1584, 10/1). I 1591 fik han tilladelse til at indløse Kirkeby gods i Sunds herred, som afdøde fru Birgitte Rønnov, Henning Qvitzovs enke, havde haft, og han måtte beholde det for 4000 dir. Senere fik Niels Bager beløbet udbetalt, og godset blev lagt under Lykkesholm (Kane. Brb. 1591, 24/12, 1592, 12/6, 1594, 17/7, 3/9, 1595, 6/5). I 1586 fik han tilladelse til toldfrit at lade uddrive et kobbel staldøksne på 200 stk. (Kane. Brb. 1586, 6/11), og han, der søgte sin meste handel og næring til søs og lod sine varer op- og udskibe i Kerteminde, fik bevilling til, at han indtil videre måtte bruge handel og vandel, som om han var bosiddende borger i Kerteminde, men han skulde gøre borgerlig tynge Uge med de bedste borgere i Kerteminde og samtidig fuldgøre sine borgerlige pligter i Odense (Kane. Brb. 1587, 4/3). Borgerskabet i Kerteminde klagede over, at Niels Bager gjorde dem forprang med indlændiske og udlændiske og særlig med landkøb hos bønderne, af hvem han opkøbte de varer, de havde at sælge, så de ikke søgte akseltorvet; undertiden førte han hele stykker klæde ud på landsbyerne på Hindsholm om søndagen og solgte dem ved sognekirkerne i antal, hvorved han berøvede borgerne al handel (Kane. Brb. 1588, 3/12). For Kerteminde byting fremlagdes 1599 et register på, hvad Niels Bager var skyldig for told og sise, hvoraf fremgår, at han havde eksporteret øksne til Lübeck og Rostock og Rostockerøl til Aalborg (Ktm. tbg. 1599, 7/5). I Kerteminde erhvervede han sig en del grundejendomme. Oluf Bager skødede ham 1591 en gård i Strandgade, som si. Mikkel Bager havde ejet, samt to boder i Strandgade og en gård og grund næst op til det murede hus, som Niels Bager selv havde ladet bygge; yderligere fik han Jørgen Moritzens gård i Strandgade (Ktm. tbg. 1591, 8/3). Kort efter fik han skøde på en jord ved Stranden (Ktm. tbg. 1591, 26/4). Han købte en jordegen gård i Beldringe og fik lov at afløse landgilden med penge (Kane. Brb. 1593, 29/6). Efter hans død måtte enken, Maren Knuds¬datter Seeblad, føre en række processer med adel om betaling af gæld; således tiltalte hun Christopher Bild og krævede, at han skulde betale sin søster Birgitte Bilds håndskrift af 16/1 og 21/8, 1599 samt af 17/6, 1601 (K.R.D. 1604, 15/5). Hun tiltalte Jørgen Kaas Emmiksen til Gelskov, fordi han ikke havde holdt sin manelse, som hun havde gjort ham efter hans brev af 1603, 26/6 (K.R.D. 1604, 22/5), ligesom hun tiltalte Karine, Hans Spiegels datter, til efter brev af 1599, 8/9 til Niels Bager at betale 34 dir. 3 mk. 4½ sk. for varer, hun havde fået 1590 og 1591 (K.R.D. 1606, 13/3), og Susanne Lykke til Klingstrup for 400 dir., som hun restede på et brev dat. Rygaard 1587, 22/6 på 1000 dir., som hun havde givet sin broder Lave Lykke for hans anpart i Klingstrup (K.R.D. 1606, 18/3). Maren tiltalte ligeledes Peder Bille for nogle penge efter hendes husbonds regnskabsbog (anf. sted). - Efter Niels Bagers død realiserede Maren Knudsdatter Seeblad åbenbart en væsentlig del af de faste ejendomme, og navnlig ejendommene i Kerteminde. Hun lod syv ejendomme i Kerteminde vurdere 1607 (Ktm. tbg. 1607, 9/11), solgte 1610 et hus i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 30/4), en hus og en gård i Vestergade i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 4/6), hendes lod i en gård (Ktm. tbg. 1610, 17/9), et hus i Langegade (Ktm. tbg. 1610, 24/9), en gård i Præstegade (Ktm. tbg. 1610, 1/10), et stykke øde jord i Langegade (Ktm. tbg. 1611, 4/3), og et hus med rettighed til stolestade i kirken (Ktm. tbg. 1613, 8/3). De fleste af disse ejendomme blev solgt til borgere i byen, men et stykke jord i Langegade solgte hun til Hans Oldeland til Trellerup (Ktm. tbg. 1611, 29/4), og den murede gård i Strandgade tilskødede hun sin svigersøn Johan Borchartsen (Ktm. tbg. 1613, 19/7), medens en anden gård i Strandgade solgtes til brgm. Poul Skinkel (Ktm. tbg. 1613, 20/12). Hun fik i 1614 sin broder, Otte Knudsen Seeblad, beskikket som værge (Od. rbg. 1614, 28/2); i de følgende år førte hun langvarige processer med Maren Oluf Hansens og med Jørgen Mule (Od. rbg. 1615, 12/6, 23/10, Kane. Brb. 1617, 31/7, Od. rbg. 1617, 22/9, 8/12, 1618, 16/2, 20/7; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 101 ff.). Hun nævnes ikke i retssager efter 1621. [4]