Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup / 531
Paludan, Hans, 1538-1615, Læge, var vistnok født i Gent i Flandern. Faderen var en anset Læge, der paa Grund af Religionsforfølgelserne maatte flygte til Lybek, hvor han døde. Moderen drog derpaa med Sønnen til Danmark, hvor hendes Datter Barbara var gift med Hofpræst Christoffer Knoff (IX, 252). Efter at have fuldendt sine Studier udenlands blev P. Livlæge hos Enkedronning Dorothea paa Koldinghus og Sønderborg. Efter hendes Død blev han 1571 Provinsiallæge for Nørrejylland med Bolig i Viborg; 1577
fik han desuden Apotheterprivilegium. I Viborg, hvor han tillige var Medlem af Kapitlet (Ærkedegn), tilbragte han nu en meget lang Aarrække indtil sin Død, 19. Nov. 1615. Gift i. med Hedevig ell. H el vig v. Bruchofen, Datter af Christian III’s tyske Hofpræst Henrik v. B. (III, 136), 2. med Sidsel Block, Datter af M. Jens B., Præst ved Domkirken i Viborg. Af første Ægteskab havde han 9, af andet 7 Børn.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 181.
H. F. Rørdam.
Apotekerprivilegium (for hele Jylland) i Viborg 8. december 1577 - 5. februar 1587.
Ser evt, (personalhist. tidsskrift) årg. 1998:1 hvor der skulle være redegjort for de forskellige Paludanslægter.