Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr. 1223 Side 401 Thisted, V. Han, Tømmerby. ( St, Bodil k. ) og Lild
Nr. 4. k. 1594 [ Datoen kan ikke læses i kopien ] Anders Andersen el. Pedersen Morsing; [ død ] 26 / 5 1636.
---
Ifølge Redegørelse i " Præsterne i Tømmerby - Lild i den ældre Tid " ved N. Sodboirg. er Anders Pedersen Morsing.
4. Anders Pedersen (Morsing) (1594-1636). Han var Søn af Præstefolkene i Tødsø paa Mors Peder Pedersen (Harre) og Hustru Ane Nielsdatter; hans Hustru hed Kirsten Christensdatter. Anders Pedersen havde en Broder Niels Pedersen (Morsing), som var Præst i Ræhr, Hansted,
Vigsø [ 12 ].
I de Indberetninger, som Præsterne i 1625 skulde indgive, har Anders Pedersen givet en ret udførlig
Skildring af Forholdene i sit Pastorat, hvoraf her gengives noget [ 13 ]. Særlig er det galt med Sandflugt. Han skriver: ” . . . og tre Byer, som kaldes Myrup, Nørklit og Bulbjerg Klit haver i 32 Aar ingen Korntiende givet for disse . . . .og de er aldeles af Sand fordærvede. Alligevel ære de dog Præsten, somme med Smør, somme med Fisk, 2½ Pd. eller stundom mere eller mindre. Og i samme Sogn er der
endnu to smaa Byer, som f. Eks. yder i Kvægtiende ”Lam 4, stundom flere, stundom mindre, som Faarene løbe til”. I hans Præstekald er der jo kun ”jen jenneste Præstegaard”; Jorden dertil er for en Del kun brugt til Tyring. Han fortæller endvidere: ”Denne Præstegaard ligger ved en farlig Vejle, udi hvilke mange er faren ilde, og jen Part fordruknet (dvs.: druknet), og ikke uden lang Omkøren kan de Godtfolk i Thy, Morsø, Harsyssel eller Himmersyssel være (vist: komme), at de jo efter Lejlighed kommer her over, og af denne Aarsag skal udi denne Præstegaard mange Godtfolk, ædel og uædel, lozimenteres, saa den meget er besværet med godt fremmed Vandringsfolks Gæsteri, som jeg gerne lader dette ind til Gud og min Samvittighed, og alle de mange, ædel og uædel, i Harsyssel, Thy og Morsø og andre i
Vendsyssel, Hanherred og Himmersyssel herom at vinde (dvs.: vidne). Vi koster og paa vore Børn til Skole og er tilslagen stor Ulykke med Ildsvaade; tre skjønne Ralinger er forbrændt for os, og meget andet som den farlig og sørgelige Tid fører med sig. Gud formilde sin Vrede over os og forbarme sig over os for Jesu Christi vor Herres Skyld.
Kjærup Præstegaard, d. 4. Maj, Aar 1625. Anders Pedersen, med egen Haand ” Det var i Kirkeordinansen befalet, at Præsterne skulde holde Skriftemaal i Kirkerne om Lørdagen, hver anden
Lørdag i hvert Sogn, men der forefaldt undertiden Spektakler ved Kirken, som var til Hinder derfor. Dette
var saaledes Tilfældet i Saltum Kirke i Vendsyssel, men ogsaa ved Tømmerby Kirke var det galt. Der siges, ”at ved Tømmerby Kirke holdtes Ting og undertiden inde i Vaabenhuset, hvor med Bulder og blodige Eder saa rumores (laver Alarm), at Præsten kan ikke i Rolighed skrifte”. Lensmanden kunde nok forhindre det, men har dog endnu ikke villet raade Bod derpaa, skrives der [ 14 ].
Hr. Anders maa i Præstegæsteri, en Slags Skat, som Herredsprovsten skal indkræve og levere til Kngl. Maj.s Lensmand, yde 9 Mark 5 Sk. 1 Ort [ 15 ].
Præstefolkene havde en Datter, Mette, som i 1617 blev gift med Præsten Jacob Jacobsen (Holm), Nykøbing, Mors. Desuden nævnes ved Skiftet efter Hr. Anders en Datter Johan Andersdatter og en Søn Peder Andersen [ 16 ], som 1656 boede ved Aggersund. Det ser ud til, at Hr. Anders’s Hustru, som overlevede sin Mand i flere Aar og skal have været meget fattig, boede i Torup i nogle Aar.
Der siges nemlig om hende, ”at nu i nogle Aar har salig Hr. Anders’s Efterleverske Kirsten Christensdatter i Torup. ikke brugt det Agerjord eller Eng, som ligger til det Versted i Torup, hun ibor, men andre har det brugt og bortført, og at hun ikke har en levende Høved uden nogle Høns” [ 17 ]. Hun døde 1651. I de Kall’ske Samlinger (494 I p. 89) nævnes en Peder Sørensen (Helsingør) i Præsterækken for Tømmerby-Lild, og det ser ud til, at denne Mand en kort Tid har været
Præst eller snarere Capellan her og er bleven gift med Anders Pedersens Datter Johan Andersdatter. Han er imidlertid død før 1636, for i Registreringen af Boet dette Aar [ 18 ] kaldes han salig Hr. Peder Sørensen. Han efterlod sig en lille Dreng, Peder Pedersen, som blev hos hæderlig Mand Hr. Peder Christensen, som lovede at beholde ham, til han blev 16 Aar; denne Peder Christensen er sikkert
den efterfølgende Præst. Efter Hannæs Tingbog d. 20/2 1638 ser det nemlig ud til, at Enken Johan Andersdatter er bleven gift med sin Faders Efterfølger Peder Christensen Grindsted, for da sluttes der en Contrakt mellem Anders Pedersens Arvinger, og der nævnes Peder Grindsted paa Hustrus Vegne. Hun er imidlertid død før 1649, da der i Tingbogen findes Skifte efter hende.
Anders Pedersen (Morsing) døde d. 26. Maj 1636.
12 Hist. Aarbog for Thisted Amt 1938 p. 19.
13 D. H. Wulff: Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Hist. p. 182. ff.
14 Kirkehist. Samlinger 3. Rk. 2. Bd. p. 104.
15 Aalborghus Jordebog 1604-05.
16 Han Herreds Tingbog d. 19/9 1636.
17 Han Herreds Tingbog d.26/9 1651.
18 Han Herreds Tingbog d. 19/9 1636.