Vencents Pedersen [ Greve ][ Lerche ][ Ridder ]

1666 - 1742  (76 år)

• Navn	Vencents Pedersen [ Greve ][ Lerche ][ Ridder ]
  Fødsel	4 apr. 1666	København
  Køn	Mand
  Død	28 jul. 1742	København
  Person-ID	I13394	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Far	Peder Pedersen [ Lerche ],   f. 1613, Nyborg Købstad d. 1 jan. 1683, København (Copenhagen) (Alder 70 år)
  Mor	Dorthe Hansdatter [ Nansen ],   f. 29 jan. 1633, København d. 20 maj 1675, København (Alder 42 år)
  Ægteskab	5 jul. 1665	København
  Familie-ID	F4653	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Cathrine Hedevig [ Wibe II ],   f. 20 okt. 1669, Tyskland, Schleswig-Holstein, Breitenburg d. 23 okt. 1731, København, [ Skt. Nikolaj Kirke ] (Alder 62 år)
  Ægteskab	21 feb. 1690
  Familie-ID	F5503	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  Navn Vincens greve Lerche  Født 4 apr. 1666  København     Død 28 jul. 1742  København   Notater  Geheimeraad, Blaa Ridder mv. Far Peder Pedersen Lerche,   f. 1613, Nyborg Købstad ,   d. 1 jan. 1683, København    (Alder 70 år)  Mor Dorte Nansen,   f. 29 jan. 1633, København  ,   d. 20 maj 1675, København    (Alder 42 år)  Gift 5 jul. 1665  København  Familie Cathrine Hedevig Wibe II.,   f. 20 okt. 1669, Breitenburg, Schleswig-Holstein, Germany ,   d. 23 okt. 1731  (Alder 62 år)  Gift 21 feb. 1690  Børn    1. Christian greve Lerche,   f. 15 jun. 1692,   d. 6 dec. 1757, København    (Alder 65 år)   Kilde: Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1934:69. - - - Dansk biografisk lexicon / X. Bind. Laale - Løvenørn 227 Lerche, Vincents, 1666-1742, Hofembedsmand, Godsejer, var Søn af ovennævnte Assessor i Højesteret Peder Pedersen L. og blev født 4. April 1666. I sin Ungdom maa han have lagt sig efter Arkitekturen, da han senere, efter Lambert v. Havens Død 1695, anvendtes som tilsynshavende ved Kongens Bygningsarbejder og, efter hvad der meldes, selv skal have gjort arkitektoniske Tegninger. Han blev Kammerjunker hos Christian V, og i 1683 tilfaldt ham det af Faderen erigerede Stamhus Rygaard. Samtidig dermed sad han inde med Pantebrev paa Herregaarden Mattrup i Jylland (afhændet 1685). 1687 oprettede han af nogle Bøndergaarde og en Del Strøgods en komplet Herregaard, Vormarksgaard, som han 1694 solgte og samtidig dermed Rygaard. 1714 kjøbte han derefter Hovedgaarden Frydendal i Holbæk Amt og 1719 Rugaard i Aarhus Stift. Frydendal solgte han faa Aar efter, Rugaard afstod han flere Aar før sin Død tillige med sine 2 andre jyske Gaarde Lerchenfeld og Hessel til sin Søn Christian (s, ovfr.). I Kjøbenhavn ejede han en prægtig Gaard. Han var en af Direktørerne for «de fattiges Væsen» og Medlem af Direktionen for Silkehuset og for Børnehuset paa Christianshavn. Under alle foran nævnte Kjøb og Salg af Godser var han imidlertid fra Kammerjunker stegen til Etatsraad og Ordenssekretær (1690), og s. A. giftede han sig med Cathrine Hedevig Wibe (f. 20. Okt. 1669 d. 23. Okt. 1731), Datter af Geheimeraad Michael W. og Margrethe Reimers, og blev ved hende Fader til 12 Børn, af hvilke de ii døde som smaa. Snart efter blev han Ceremonimester, derpaa Gehejmeraad (1717). 1726 forfremmedes han til Overceremonimester; 1731 blev han Elefantridder; desuden var han (siden 1709) Danebrogsridder og fik i Christian VI’s Tid Ordenen de l’union parfaite. Som Ceremoni- og Overceremonimester skal han have været i høj Grad smaalig og pedantisk i alle Etikettesager; han efterlod sig 5 tykke Bind «Ceremonialia» (deponerede i Rigsarkivet). Med Storkansleren Holstein og dennes mægtige Familie stod han ikke paa den bedste Fod, men var maaske netop derfor Frederik IV velbehagelig. Om hans Virksomhed som bygningskyndig vides der til Dato kun lidt, og denne Virksomhed bestod nok nærmest i paa Kongens Vegne at have «Overtilsyn» med, hvad de virkelige Bygmestre udrettede. Et saadant Overtilsyn havde han saaledes med de offentlige Bygninger, som gj en opførtes efter Kjøbenhavns Brand 1728, særlig (tillige med Biskop Christen Worm) ved Opførelsen af Trinitatis, Petri og Frue Kirke. Om det, som Pontoppidan melder har sin Rigtighed, at L. selv havde «inventeret» Tegningen til Frue Taarn og Spir – som endelig blev fuldført i Dec. 1744 –, maa indtil videre staa hen. Endnu skal anføres, at L. havde Sans for Videnskab og Litteratur; han samlede sig et stort og godt Bibliothek og gjorde sig fortjent ved at lade tage en Afskrift af Resens «Atlas» (efter Originalen, som brændte 1728 paa Universitetsbibliotheket), men denne fuldstændige Afskrift forgik ved Slotsbranden 1794. – L. døde i Kjøbenhavn 28. Juli 1742. Danske Herregaarde III: Rygaard; V: Rugaard. Werlauff, Efterr. om det st. kgl. Bibl., 2. Udg., S. 176. 219. F. J. Meier.