Jens Pedersen [ Grundet ][ Præst ][ Ligsten i RIbe Dk ]

1510 - 1565  (55 år)

• Navn	Jens Pedersen [ Grundet ][ Præst ][ Ligsten i RIbe Dk ]
  Fødsel	1510	Vejle, Hornstrup, Grundet
  Køn	Mand
  Død	15 aug. 1565	Ribe, Ribe, Ribe [ Ribe Domkirke ]
  Person-ID	I11111	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Far	Peder Torkilsen [ Terkelsen ] [ Bonde ]   d. Vejle, Hornstrup, Grundet
  Mor	Kirstine Vincentsdatter [ Findsdatter ]   d. Vejle, Hornstrup, Grundet
  Familie-ID	F4402	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Anne Jensdatter
  Børn	1. Susanne Jensdatter [ Grundet ]
  Familie-ID	F4400	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr. 914. Side 598. Ribe Domkirke Nr.4. 1554 [ Rtr. Ribe 1543 ] M. [ Magister ] Jens el. Hans Pedersen Grundet el. Grundith, f. Grundet v Veile 1510; F. P. Torkilsen, Bde,; M. Kirstine Vincentsdtr.; St. Aarh.; Den første Magister Hertilland 1544; Rtr. Zste [ må være samme sted? ]; Nedlagde Rectoratet i RIbe 1550 og levede som Cannik; ~[ gift ] Anna Hansdtr.,; F. H. Ovesen i Ribe; [ † P. 15 / 8 1565; Lærd og gudsfryftig; tro og omhyggelig; " en Mand med overordentlig Indskydelse på sine omgivelse" ( H. d. Khist. 1 / 130). Der fortælles, ar Moderen, som da hun gik med ham, blev frelst fra, at sønderrives af en Ulv, gjorde det løfte, at han skulde indvies til Gud og hans Tjeneste.]. ---- Dansk Biografisk Leksikon. Bind VI. Gerson - H. Hansen Side 227-28-29 Grundet, Jens Pedersen, –1565, Skolemand og Præst. Denne Mand, der rager frem som en af det 16. Aarhundredes ypperste Skolemænd og Ungdomsvejledere, var født af Bondestand i Grundet ved Vejle. Hans Forældre vare Peder Terkelsen og Kirsten Findsdatter. Fra Fødselen af var han af disse bestemt til den gejstlige Stand paa Grund af et Løfte, hans Moder havde aflagt, da hun under sit Svangerskab frelstes fra at sønderrives af en Ulv, der mødte hende paa Marken. G. besøgte først Ribe Skole, hvor Kanniken Niels Terkelsen venlig tog sig af ham, siden gik han til Aarhus Skole, som den Gang var berømt ved sin Rektor, M. Terkel Abildgaard (s. I, 59). Betydningsfuldt blev for ham det Venskab, han her sluttede med sin udmærkede Meddiscipel Jens Sinning. Fra Aarhus drog han til den evangeliske Præsteskole i Malmø; men under hans Ophold her udbrød Grevefejden. Byens Belejring bragte Opløsning af alle Forhold, og den fattige unge Mand maatte ernære sig, som han kunde, bl. a. som Murhaandlanger. Da Krigen var endt, sendte M. Oluf Chrysostomus, der havde været en af Hovedlærerne ved den nævnte Skole i Malmø, G. til Ystad, hvor han i et Aars Tid eller saa forestod Skolen. Men en Dag traadte hans ovennævnte Skolekammerat Jens Sinning, der imidlertid havde studeret nogle Aar i Wittenberg, ind ad Døren til ham. Det blev et saare fornøjeligt Møde. G. maatte rigtignok forsyne sin Ven med de fornødne Klæder. Men saa fulgtes de ad til Kjøbenhavn. G. opgav sit Skoleembede og gav sig til at studere for Alvor, medens Sinning, der imidlertid var bleven Professor, skaffede ham det fornødne til hans Ophold og tog ham i Huset hos sig. Efter at have taget Bakkalavrgraden kaldtes G. 1542 til Rektor i Ribe. Skolen var kun i en maadelig Tilstand, men ved sit ualmindelige Lærertalent og navnlig ved sin sjældne Evne til at øve en opdragende Indflydelse paa Ungdommen bragte han den snart op, saa at den blev en af de mest ansete i Landet. Flere af hans Disciple gik lige fra Skolen ud til Embeder, da Forholdene den Gang vare Saadanne, at der var Mangel baade paa Præster og Lærere. Da G. imidlertid havde faaet et Kanonikat i Ribe, opgav han 1550 Rektoratet og levede saa nogle Aar som Privatmand, dog ikke uden Virksomhed; thi ikke blot benyttede han flittig Tiden til egne Studier, men han havde en hel Opdragelsesanstalt i sit Hus, og da flere Adelsmænd betroede ham deres Sønner, kunde han holde Lærere til Hjælp ved Undervisningen. En af hans Disciple, den berømte Anders Sørensen Vedel, der har tegnet et overordentlig sympathetisk Billede af sin fordums Lærer, fortæller, at en Skare af Mænd, udmærkede ved Lærdom og gode Sæder, skyldte ham deres Vejledning, dels medens han var Rektor ved Skolen, dels senere. – Da hans Ungdomsven M. Laurids Nielsen Riber 1554 kaldtes fra Præsteembedet ved Domkirken i Ribe til Bispeembedet i Vendelbo Stift, valgtes G. til hans Eftermand som Sognepræst ved Domkirken. I denne Stilling udmærkede han sig ikke mindre end som Skolemand. Han var utrættelig i at gaa omkring til sine Sognefolk, besøge de syge, bilægge Stridigheder og ved klog Mildhed omvende dem, som endnu hang ved de katholske Lærdomme. For de fattige sørgede han som en Fader baade med Kjærlighed og Forstand, undersøgte nøje deres Forhold og bragte Hjælpen paa rette Tid og paa rette Sted. – Fra Ungdommen af havde G. været svagelig. Som Sognepræst maatte han derfor en Tid holde en personel Kapellan. Med sin Hustru, Anne, Datter af en Præst Jens Ovesen, havde han 8 Børn. En af Døtrene blev gift med Borgeren Iver Vandel i Ribe og ved ham Stammoder til Slægten Vandal, der har frembragt saa mange lærde Mænd. De øvrige Børn vare endnu ikke voxne, da der i Sommeren 1565 udbrød en stærk Pest i Ribe. Længe gik G. fri, skjønt han ikke skaanede sig for at besøge de syge. Den ældste Datter var med sin Mand flygtet bort fra Byen. Derimod angrebes hele hans øvrige Hus; kun Konen og en Datter kom sig og vare i Bedring, da G. selv blev syg og døde 15. Avg. s. A. En tarvelig Ligsten dækker hans Støv i Ribe Domkirke. A. S. Wellejus, De vita et obitu J. P. Grundith. Kinch, Ribe Bys Hist. II, 66 ff. H. F. Rørdam.