Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr. 603 København Kongelige confessionarier.
Nr. 33. 1754 [ Anden Hofp. 11 / 8 1752 ] Frederik Pedersen Quist af Hjørlunde, f. 26 / 5 1714; St. Fbbg. 1732; C. 11 / 5 1739, l.; Cat. Kbh. Frue K. 8 / 6 1741; P. Cap. v. Waisenhuset 30 / 3 1742, o. 6 / 6 ; Sp. Rorup=G. 29 / 1 1745; Slotsp. p. Christiansborg 15 / 3 1748, ~[ gift ] Charlotte Amalie Gundelach; F. Amtsforvalt. i Vordingborg.; [ Fratrådt 1766; † 1778; N. 474 ].
---
Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius / side 322 -323
Qvist, Frederik, 1714-78, Præst, blev født 26. Maj 1714 i
Hjørlunde (Frederiksborg Amt), hvor hans Fader, Mag. Peder Q.
(d. 1740), var Præst; Moderen hed Geske Marie f. Knopper (d. 1749).
Han blev Student 1732 fra Frederiksborg Skole, laa paa Regensen
1735-37 og tog 1739 Attestats. 2 Aar efter blev han uordineret
Kateket ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, men ordineredes 1742 for
at være personel Kapellan hos Pietismens Forkæmper, Præsten
Enevold Ewald (IV, 621) ved Waisenhuset sammesteds. 1745 blev
han af Grev J. L. Holstein kaldet til Præst i Rorup og Glim under
Ledreborg, men kom 1748 tilbage til Kjøbenhavn som Slotspræst
ved Christiansborg; 1752 blev han tillige Hofpræst, 1754 kongl.
Konfessionarius og Medlem af Missionskollegiet, og fra 1759 fik
han ogsaa Sæde i General-Kirkeinspektionskollegiet. Ved Frederik V’s
Død fratraadte han Stillingen som Konfessionarius, men vedblev at
være 1. Hofpræst og var ogsaa Sjælesørger for Enkedronning Juliane
Marie og Prinsesse Charlotte Amalie. Under en Kommunion hos
sidstnævnte besvimede han, og Dagen efter, 26. Marts 1778, døde
han pludselig. Det er ret mærkeligt, at denne stille, svagelige
Mand af pietistisk Retning optræder ved Forhandlingerne i
Kirkekollegiet om en forandret Helligdagsanordning med det mest
radikale Forslag, i det han ikke blot vilde have 2. og 3. Helligdag
paa de store Fester afskaffede, men samtlige andre i Ugen
indtræffende Helligdage henlagte til den følgende Søndag. – Siden
1750 var han gift med Charlotte Amalie f. Gundelach (d. 1795, 75 Aar
gammel), Datter af Amtsforvalter G. i Vordingborg.