Jesper Rasmussen [ Brochmand ][ Biskop over Sjælland ][1, 2]
1585 - 1652 (66 år)-
Navn Jesper Rasmussen [ Brochmand ][ Biskop over Sjælland ] Fødsel 5 aug. 1585 Køge Købstad 
Køn Mand Død 9 apr. 1652 Person-ID I9009 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Far Rasmus Sørensen Brochmann, f. 1537, Bogensegaard, Skanderborg (Hjelmslev H., Skanderborg) d. 20 jan. 1599, Køge Købstad (Alder 62 år) Mor Bodil Jacobsdatter Truelsen, f. 1561 d. 30 aug. 1619, København (Copenhagen) (Alder 58 år) Ægteskab 1580 Køge Købstad Familie-ID F3491 Gruppeskema | Familietavle
Familie Sille Tønnesdatter Balchenburg, f. 1581 d. 1661 (Alder 80 år) Ægteskab 1611 Familie-ID F3496 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
-
Notater Navn Jesper Rasmussen Brochmand
Født 05 aug. 1585 Køge Købstad
Død 09 apr. 1652
Notat
Dimitterede fra Herlufsholm Skole i 1601 og blev derefter lærer samme sted. Var skolens rektor fra 1608 til 1610. Derefter professor og dr. theol. på Københavns Universitet. Fra 1638 til sin død 1652 var han biskop over Sjællands Stift. Gift 1611 med Sille Tønnesdatter Balchenburg (1581- 1661). De fik tre børn, hvoraf to døde som spæde og en som 18-årig.
1633 havde Brochmand fuldendt sit store dogmatiske hovedværk: «Universæ theologiæ systema», et omfattende arbejde i to kvartbind, der snart vandt overordentlig anseelse i hele Den lutherske Kirke og hurtig optryktes i udlandet. Det udtog deraf, som han senere udgav («Epitome systematis theologiæ», 1649), var her i landet i over et århundrede den almindelig brugte dogmatiske håndbog ved teologiske forelæsninger og disputatser.
Den 20.. maj 1645 fik præsterne i Sjællands Stift under biskop Jesper Brochmand påbud af kongen ved anordning om at føre kirkebøger og året efter 17. maj 1646 blev anordningen stilet til landets øvrige biskopper. Der skulle føres kirkebøger over fødte, konfirmerede, trolovede, viede (copulerede) og døde i alle sogne. Dett blev begyndelsen til en landsomfattende registrering af borgerne i kirkebøger, som Den Danske Folkekirke stadig udfører for staten.
Desuden var det Brochmands idé i 1644, at gudstjenesten skulle begynde med indgangsbøn og ende med udgangsbøn. Forlæg fandt han i tyske bønner. I det officielle Kirkeritual 1685 er disse bønner forordnede søndagsgudstjenesten i hele landet. Før reformationen – og fortsat i den katolske messe - skulle præsten bede den såkaldte trinbøn ved altret. Men Brochmand syntes, at menigheden også skulle bede med og meningen med de nye bønner var, at menigheden skulle lære dem udenad. Degnen stillede sig mod menigheden og de deltagende skoleeleverne for at hjælpe med at indøve bønnerne. Det er endnu ikke lykkedes. Nu er der gået mere end 400 år, og degnen står stadig mod menigheden og siger bønnerne højt – alene.
Brochmand var en slags chef-teolog for kong Christian IV og var en central person i opbygningen af det dogmatiske system, som skulle danne begrundelsen for den rette lutherske lære i den periode i 1600-tallet, der kaldes den lutherske ortodoksi.
Far Rasmus Sørensen Brochmann, f. 1537, Bogensegaard, Skanderborg (Hjelmslev H., Skanderborg) , d. 20 jan. 1599, Køge Købstad (Alder 62 år)
Mor Bodil Jacobsdatter Truelsen, f. 1561, d. 30 aug. 1619, København (Copenhagen) (Alder 58 år)
Gift 1580 Køge Købstad
Familie Sille Tønnesdatter Balchenburg, f. 1581, d. 1661 (Alder 80 år)
Gift 1611
Børn
1. Christian Brochmand, f. ca. 1620, d. 1639 (Alder ~ 19 år)
Kilde:
S15] Wikipedia, den frie encyklopædi.
2.[S53] Stamtavle over Slægten Paludan-Müller, C. Søltoft, side 15.
-
Kilder