Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr, 935. Side 633. Roskilde Domkirke. b. anden Række Compastorer el. Lectorer i Theologie ved Domcapitlet.
Nr. 1. 1 / 2 1538 [ Kbh. Nic. K. 1529 ] m. [ Magister ] Hans Tausen " Danmarks Luther", f. Birkende v. Od. 1494; F. Tage, Bde [ Bonde ]; M. Karen....; Munk i Antvorskovkloster...; St. Kbh. 1521; Studerede i Wittenberg ( 1523 ); M. i Rostok 1524; ved sin hiemkomst kastet i Fangetaarnet af Klostrets Prior, sendt til Vibg. 1525, hvor prioren skulde omvende ham fra Lutherdommen, ogsaa der fængslet, men prædikede den evageliske lære fra sit Fængselsvindue for den udenfor sammenstimlede mængde; fik senere tilladelse til, at Prædike i klosterkirken; 1526 Leidebrev af Kong Fred. II. samt tilladelse som Kongens Capellan, at Prædike offentligt i Viborg; Præst i Vibg. 1529; 1 ~[ gift ] Dorothea Jensdtr. Sadolin, Sstr. til Biskop Jørgen J. S.; F. Sadelmager; 2 ~[ gift ] Anna Andersdtr., † 1570; med begge 13 B.; [ Biskop over Ribe St., o. 20 / 4 1542, hvor han tillige fungerede som Lect. th.; † 11 / 11 1561; virkede som Biskop med nidkærhed og Trofasthed i Evangeliets Tjeneste, som tidligere; under et stærkt bevæget liv var han saa forsægt i modgang, at han plejede at sige; " Hvilken Dag jeg ikke har en ny sorg, frygte jeg for, at min Gud er fortørnet." Mindetavle i Berkende K. afsløret 13 / 1 1867; W. 2 / 461; R. 598].
---
Kilde; Den Store Danske ( Gyldendals åbne Encyklopædi ) [ Verificeret ]
Hans Tausen, 1494-1561, dansk reformator og biskop, født i Birkende på Fyn. Som ung blev han optaget i johanniterklostret i Antvorskov og studerede fra 1516 i Rostock; senest 1520 var han præsteviet. I 1521-22 studerede han i København, 1522-23 i Leuven og 1523-24 i Wittenberg. Efter at være hjemkaldt gav han i sine prædikener udtryk for lutherske synspunkter, og efter at være overflyttet til Viborg prædikede han under stor tilstrømning renlivet lutherdom. Hans forkyndelse fik da et så aggressivt præg, at han blev udstødt af johanniterordenen, men borgerne tog begejstret imod ham som friprædikant og reformatorisk leder, og Frederik 1. udnævnte ham i oktober 1526 til sin kapellan med tjeneste i Viborg. I 1529 kaldte kongen ham til København, hvor der straks opstod en evangelisk vækkelse omkring ham. I 1530 optrådte han som en af de indkaldte prædikanter på herredagen, hvor han deltog i polemikken mod biskopperne og medvirkede ved udformningen af Confessio Hafniensis.
Efter Frederik 1.s død 1533 blev Hans Tausen anklaget for injurier mod biskop Rønnow, for ulovlig benyttelse af kirkerne og for kættersk nadverlære. Han dømtes til forvisning fra Sjællands og Skånes Stifter, men indgik efter 14 dage forlig med Rønnow og vendte derefter tilbage.
Efter Grevens Fejde deltog han i udarbejdelsen af Kirkeordinansen. I 1538-41 var han lektor og prædikant ved Roskilde Domkirke og fra 1541 biskop i Ribe.
I kraft af sit djærve folkelige sprog, der også mærkes i hans skrifter, og sin klare evangeliske holdning og uforfærdede optræden anses han for at være den danske Reformations førstemand, "den danske Luther".
----