| Notater |
- Hjørring Bys Historie C. Klitgaard Side 261.
50. Christen Terkildsen Bistrup var Raadmand 1653 og døde
i Embedet 1657 *5). Han var antagelig Søn af Raadmand Nr. 35. Boede
først i Bistrup og var 1619 og 1632 Værge for St. Katrine Kirke, men kaldes
1649 Borger i Hjøring. Gift med Karen Christensdatter Bistrup, Dat-
ter af Christen Eriksen Skriver i Bistrup (f 1599) og Elle Mogensdatter (f 1610),
og hun var saaledes Søster til Præsten Erik Christensen Bistrup i Sindal m.
fl. Børn:
1. Erik Christensen Bistrup, se Raadmand Nr. 57.
2. Anne, gift 1640 med Anders Hansen, vist Raadmand Nr. 49.
3. Niels Christensen Bistrup, f. 16 . ., d. 1656, Præst paa Hirts-
holmene, Faderen arvede ham.
4. Maren, f. 16 . d. 1666i Hjøring uden Børn *6).
5. Ingeborg, f. 16 . ., d. 1686, gift med Christen Christensen
Sæby, Kapellan i Sæby o. 1655, Præst i Horne Asdal 1662, d. 1688.
6. Christen Christensen Bistrup, f. 16 . ., d 1660, Rektor i
Sæby og 1642 Sognepræst der; gift Inger Jensdatter Ursin. En Søn,
Jens Christensen Bistrup, var Student og 1666—68 i Jerslev Præstegaard.
7. Elle, f. 16 . ., levede 1672, gift (1649) med Byfoged og Tolder her
Hans Thomsen.
*5) Tgb. 28/ g 1657.
*6) Tgb, 2B/ g 1670.
*7) Tgb. W/ B 1670, W/ 1B 1673.
---
Hjørring Bys Historie C. Klitgaard Side 19 -20
[ De indskrevne Kildehenvisninger, Skal kontrolleres i den Originale Bog. ]
Lige øst for St. Knuds Gildegaard ved St. Hans Kirke laa endnu i første
Halvdel af det 17. Aarhundrede en Gaard, der ligeledes mindede om et mid-
delalderligt Gilde, nemlig Præstegildetof ten. Gaarden, der efter Navnet
at dømme maa være bygget paa en Toft, der havde tilhørt et Præstegilde
her, tilhørte 1636 ligeledes Raadmand Mads Christensen, der 13. September
1636 (Tgb.) „med Kniv og Muld" skødede til Borger Christen Jensen „den
Gaard og Jordsmon", som han havde solgt ham, og Lænsmanden og Super-
intendenten (Biskoppen) havde givet Tilladelse til Salget. Gaarden betegnes
som liggende næst østen St. Knuds Gildegaard og næst sønden for den
Gaard, Mads Christensen nu iboede, Adelgaden imellem, og næst vesten
Christen Terkildsens Gaard i Bistrup 1 ) og kaldes Præste Gildtoft. Af
Kæmneren afhjemle Syn over en øde Grund, liggende østen S t. Hans Kirke-
gaardsdige norden for Skolens Ejendom, hvilken Grund havde tilhørt Jens
Skræder, men havde ligget øde i mange Aar. Der blev nu opført et Vægterhus her
(Tgb.), hvilket tilligemed Skolen endnu anføres her i Grundtaksationen 1791. 1805
blev Skole- og Vægterhuspladsen solgt til Postmester Hartmann (Pantepr. fol. 84).
*) Ghr. Terkildsen havde en Gaard inde i Byen, vist sønden for den nuværende Te-
20
Gaarden svaredes fra Arildstid Afgift til Byen og Latinskolen, og det var
naturligvis derfor, at Stiftsøvrighedens Samtykke til Handelen skulde indhen-
tes. Paa Gaardens Plads maa den i 1548 opførte Bispebolig antagelig have
staaet. Det var rimeligt nok, at der i Hjøring, hvor saa mange højere og
lavere Gejstlige gav Møde ved Sysseltinget, fandtes et gejstlig Gilde, og dette
har ogsaa haft sit Gildehus, hvis Beliggenhed dog ikke angives, men det
kan ikke have været det Stenhus i St. Katrine Kirkegaaudsmur, der 1549 blev
givet til Brug for den nyoprettede Latinskole, hvilket undertiden har været
antaget, og Gildehuset har vel ligget paa Præstegildetoften.
Præstegildets Vaaning, Jord og Grund omhandles nemlig i nogle Konge-
breve af 7. og 8. Maj 1548 1 ), hvori der paabydes, at der skal opføres en
Superintendentbolig i Hjøring, og at Kongen til dette Formaal skænker det
tidligere Præstegildes Vaaning og Grund; da Bispesædet først 1554 2 ) flyttedes
til Aalborg, og da Hjøring Latinskole allerede oprettedes 1549, kan her saa-
ledes ikke være Tale om samme Bygning, men Bispegaarden har vel været
identisk med den forannævnte Gaard „Præstegildtoft" paa Adelgaden 3 ). Der-
imod blev Præstegildets „Rente" (o: sædvanlige Indtægter) henlagt til Latin-
skolen, hvorfor der ogsaa som foran nævnt endnu 1639 svaredes Afgift til
Skolen af Præstegildtoftgaarden.
|
- 1657