Notater |
- Hjørring Bys Historie Side 267 C. Klitgaard
18. Hans Thomsen blev Byfoged 1. Maj 1637 og afgik 1654, var
sidste Gang Dommer 24. Oktober d. A. Under Kejserkrigen 1627 — 29 fun-
gerede han som Byfoged, og en kejserlig Regimentskvartermesters Frue og
hendes medhavende Folk var indkvarteret hos ham *1). 2. April 1639 lyste
han paa Bytinget efter sit Signet, der var bortkommet, og han vitterliggjorde,
at han ikke vilde svare til de Breve, som herefter forsegledes med det. 1636
drev han Bryggeri, og han var antagelig Købmand. 1642 var han endvidere
Tolder. 3. Oktober 1648 tog han Skudsmaal af Magistrat og menige Bor-
gerskab angaaende, hvorledes han havde forholdt sig paa 12 Aars Tid, me-
dens han havde været Byfoged, og han fik et godt Skudsmaal *2). 1649
solgte han med sin Hustrus Samtykke 1 Fdg. Jord i Bymarken for 100
Sldlr. til Raadmand Mads Christensen *3). Han døde først i 1660erne. Gift
(1649) med Elle Christensdtr. Bistrup, Søster til Raadmand Nr. 58.
Hun levede endnu 4. Febr. 1673. Af Børn nævnes 1653 Thomas Hansen *4).
Kilder
1) Tgb. 1662 fol. 36.
2) Tgb.
3) a. St. io/ 4 1649.
4) Tgb. o/ 4 og 7/o 1653, 4/ 2 1673.
---
Hjørring Bys Historie C. Klitgaard
Byfoged Laurids Poulsen synes at have forladt Hjøring i Ufredstiden,
og Hans Thomsen, der 1637 blev Byfoged, fungerede da som saadan i Ti-
den 1627 — 29. Han fik Indkvartering af en kejserlig Regimentskvartermesters
Frue og hendes „medhavende Folk" *1)
*1) Tgb. 1662 fol. 36. 2) Tgb. 1631 fol. 63.
---
Hjørring bys Histori Side 262 C.Klitgaard
54. Mikkel Allertsen Podemester eller Holst 2 ) var Raadmand
her 1672 og 1677, død før 1687. Han var Gæstgiver og Brygger....
Mikkels Hus var ofte Samlingsstedet for Byens fornemme Folk, der her
flittigt tømte Krusene, og til hans øl knytter der sig en kuriøs Historie *6).
En Sommeraften 1652 sad Byfoged Hans Thomsen med flere Godtfolk
og drak øl inde hos Tolderen Christen Thomsen. Saa spurgte en af Del-
tagerne, Købmand Poul Jensen Holst, om hvis øl det var af, de drak, og
hertil svarede Værten, at det var af Mikkel Allertsens. Poul Holst sagde
saa: „Da drikker jeg intet deraf", og da Tolderen spurgte om Grunden, sva-
rede Poul: „Det er sagt i mit Hus, at de skal have et Tyvelaar i deres
øl, derfor vil jeg intet drikke deraf *. Formodentlig har det øvrige Selskab
ogsaa mistet Tørsten ved Tanken om, at der var et Tyvelaar i Øltønden,
men da Mikkel fik Rygterne at høre, blev han selvfølgelig krænket og ind-
stævnede Poul Holst for Landstinget for Ærekrænkelse. Her vilde Poul for-
søge at klare sig med at sige, at Mikkels øl behagede ham ikke, og at han
derfor lod hente øl andre Steder, da han var i Tolderens Hus, men uhel-
digvis havde Poul Holst ogsaa været for aabenmundet en Dag, han var paa
Aastrup for at købe Heste,, thi der havde han spurgt om, hvem der havde
slagtet Gaardens Stude, og da Folkene nævnede Mandens Navn, havde Poul
sagt, at han burde ikke slagte for ærlige Folk, for det var ham, der havde
skaaret Benet af den Tyv, der hængte i Vennebjerg Herreds Galge (syd for
Hjøring), og havde givet Mikkel Allertsen og hans Hustru det. Overfor
denne Vidneførsel maatte Poul saa give op; han erklærede, at hvis han
havde udtalt sig saaledes, maatte det være sket i Drukkenskab og Ubetænk-
somhed — den sædvanlige Udflugt — og han vidste ikke andet end ærligt
og godt at sige om Mikkel og hans Hustru og deres ganske Hus. Mikkel
lod saa Tiltalen falde mod, at Poul Holst bødede 3 Mark til Byens Kasse;
— men tilbage bliver Spørgsmaalet: Hvor er Tyvens Ben blevet af? Thi at
det er blevet afskaaret i Hemmelighed for at benyttes til at komme i øl for
at skaffe større Afsætning er der næppe Tvivl om; Tyvefingre og Tyvetæer
var jo meget eftertragtede til dette Brug, og har Hjøring Borgere ikke faaet
„Kraften" af det i Mikkels 01, har de sandsynligvis faaet det i en andens.
|